søndag den 11. december 2011

Hvilken strømforsyning skal jeg vælge?

Er du ved at opgradere din hardware, så du skal bruge ny strømforsyning? eller skal du bare have ny computer og finde den rette strømforsyning? Så vil det her måske hjælpe dig!


Strømforsyning bliver også kaldt PSU (Power Supply Unit). Jeg vil her i tråden bruge ordet PSU og ikke strømforsyning.


Tilslutninger
De kommende tilslutninger er dem som stort set alle PSU'er har, men bare i forskellige antal tilslutninger.
PC main (Fremstår oftest som P1) er den tilslutning der går direkte til bundkortet. tilslutninger har enten 20 eller 24 pins.
ATX12V 4-pin tilslutning (den bliver også kaldt for P4 Power Connector) er endnu en tilslutning der går til bundkortet. Men i forhold til PC Main, så giver den her strøm til processoren.
4-pin Peripheral strøm tilslutninger. Det er dem der går til de drev du har i din computer. De fleste af dem har 4 ledninger: 2 sorte, 1 rød og 1 gul, hvor de sorte oftest er jordforbindelser. De røde er +5 V og de gule er +12 V.
6-pin er den tilslutning der bruges til din PCI-express, altså dit grafikkort.
6+2-pin er også en tilslutning til dit grafikkort, men en 6+2-pin tilslutning bruges til de kraftige grafikkort


Vælg ud fra grafikkortets krav til PSU
Idag hvor grafikkort bliver bedre og bedre, begynder de også at bruge mere og mere strøm. Idag er grafikkortet faktisk det komponent der bruger mest strøm (watt), i computeren hvor processoren er den som ruger 2. mest strøm.
Grafikkortets PCIe tilslutninger
6+2-pin tilslutning
6-pin tilslutning


 For at finde den rigtige strømforsyning, kan du bruge den her lommeregner. Den er måske indviklet for "firsttime users", men ellers kan du bare bruge det her site, det er nemlig et skema der anbefaler hvor mange watt du skal bruge til de forskellige grafikkort. Det er et meget brugervenligt skema, så det burde også være let at bruge for selv en nybegynder.


Skal lige tilføjes:
CF = Crossfire, dvs. du har flere grafikkort fra ATI der skal køre på samme PSU.
Eks. 
CF = 2 AMD cards
3x CF = 3 AMD cards.
SLI = Scalable interface link. Det er det helst samme princip som ved CF.


Men husk nu... hvis i har brug for hjælp, så skriver i bare en besked til mig!



lørdag den 10. december 2011

Hvilket bundkort skal jeg vælge?

Har dit gamle bundkort stillet træskoene? Eller er det bare tid til at opgradere? 
- Så læs kommende indlæg! Det skal nok give svar på nogle af dine spørgsmål.


3 vigtige ting, før du køber!

  1. Bundkort har mange forskellige dimensioner og størrelser, hvilket kan gøre at det ikke vil passe ind i dit kommende eller nuværende kabinet. Så check efter størrelser til om det vil passe i dit kabinet før du køber det!
  2. Vær sikker på at din kommende eller nuværende processor og RAM vil passe i bundkortet. Det er vigtigt til RAM at læse hvilken frekvens (MHz) dit bundkort understøtter, og hvor mange slots til RAM dit bundkort har. Processoren er også vigtig at tjekke om den passer, da der findes forskellige Sockets (Eksempelvis en 1155 socket).
  3. Vær sikker på at have jordforbindelse, som vist på billedet herunder. Ellers kan du risikere at de små elektriske ladninger du går og samler i løbet af en dag, vil kunne kortslutte en af komponenterne på dit bundkort, og så er det så godt som ødelagt. Antistatic Armchain kan eksempelvis købes her.
Billedet herunder viser hvilke ting du skal være på udkig efter, når du køber et bundkort:
Processor Support
Når du skal vælge en processor til dit bundkort, skal du være sikker på at du vælger samme størrelse socket som dit bundkort har. Du skal være helt sikker på de har samme socket-nummer, ellers vil de ikke kunne passe sammen, og så vil du have spildt en masse penge.

RAM Support
Når du vælger RAM til dit bundkort skal du være sikker på størrelserne passer sammen. Altså de skal have samme "DDR, DDR2, DDR3". De fleste nyere computere idag, kører med DDR3. Du skal også huske at kigge på hvilke frekvenser (MHz) dit bundkort kan klare. Altså det hjælper ikke noget hvis dit motherboard kan tage 1066, 1333 og 1600 MHz og du så køber et sæt 1800 MHz RAM.

Chipset
Chipsettet er egentlig det der får det hele til at køre rundt på bundkortet, og selvfølgelig er nogle chipsets bedre end andre. Chipset kan ikke udskiftes, altså den eneste måde at få nyt chipset på, er ved at udskifte dit bundkort. 

SATA Support
SATA drev er oftest meget hurtigere end andre drev, hvilket gør at det er en god idé at anskaffe sig et SATA drev. Men SATA drev er stadig under udvikling, og der findes flere forskellige slags SATA drev, så vær' sikker på du finder et bundkort der understøtter den rigtige form for SATA.

Udvidelses slot og porte
Det kan være en god idé at kigge efter hvilke opgraderings muligheder det bundkort du kigger på har. Det kan ofte være en god idé at tænke fremad, så du er sikker på dit bundkort kan klare opgraderinger, så du slipper for at købe et nyt bundkort senere hen.
Opgraderings muligheder kan blandt andet være SLI eller CFX support. SLI support betyder at du har mulighed for at sætte 2 NVIDIA grafikkort i i fremtiden. CFX support er næsten det samme som SLI, da det giver dig mulighed for at opgradere til 2 grafikkort fra AMD i fremtiden.

Anmeldelser på internettet
Som altid er det en god idé at undersøge reviews og tests på internettet af det bundkort du vil købe, hvilket faktisk gælder stort set ALT man køber. Fordi hvis du nu har kigget på et bundkort med super gode specifikationer, så hjælper det jo ikke noget, hvis det har ry for at gå i stykker efter en uge eller måned.

RAID Support
Det er måske også en god idé at kigge på om dit motherboard har RAID support (Redundant Array of Independent Disks), som gør at du kan sammensætte 2 harddiske uafhængigt af hinanden.

Som sagt tidligere, så kig dog på nogle reviews og tests på nettet! Det er 99% af gangene til hjælp lige at bruge 5-10 minutter at læse om de ting du vil købe, så du ikke køber noget crap!